Faktorer der bestemmer bøjeradius i plademetal: En komplet teknisk guide
Bøjeradius er en kritisk parameter i fremstilling af pladearbejde og påvirker delens styrke, udseende og fremstillingsevne. Valg af den korrekte bøjeradius sikrer strukturel integritet og undgår samtidig fejl som revner eller deformation. Dette dokument gennemgår de vigtigste faktorer, der påvirker bøjeradius i pladearbejde, og giver anbefalede metoder for optimale bøjningsoperationer.
Definition af bøjningsradius
Bøjeradius refererer til den indre radius af et bøjet pladearbejdsområde. Den måles fra den indre kurvatur af bøjningen til midtlinjen i materialtykkelsen.
Skarp bøjning (lille radius): Med en næsten nul-radius, kræver typisk specialværktøj.
Standardbøjning (moderat radius): Almindelig i de fleste anvendelser.
Stor radiusbøjning: Bruges til æstetiske eller strukturelle formål.
Nøglefaktorer, der påvirker bøjeradius
1. materialeegenskaber
a) Materiale type
Forskellige metaller har forskellige ductilitets- og forlængelsesegenskaber:
Aluminium: Mere formbart, tillader strammere bøjninger.
Rustfrit stål: Hartere, kræver større bøjeradier for at forhindrerevner.
Blødt stål: Moderat bøjelighed, bredt anvendt i standardapplikationer.
Kobber og messing: Højere formbarhed, egnet til små radier.
b) Materiale tykkelse (T)
Almindelig regel: Mindste bøjeradius ≈ 1×T (for bløde materialer) til 2×T (forhårtere materialer).
Eksempel:
2 mm aluminium → Mindste radius = 2 mm (1×T).
2 mm rustfrit stål → Mindste radius = 4 mm (2×T).
c) Kornretning (anisotropi)
Bøjning parallelt med kornet øger revnerisikoen.
Bøjning vinkelret på kornet tillader strammere radier.
2. Værktøj og maskinekapacitet
a) Valg af stans og matrise
Smalle V-matrisedybder tillader strammere bøjninger, men øger nødvendig tonnage.
Større matricer producerer større radier, men reducerer spændingen i materialet.
b) Pressebremsets tonnage
Maskiner med højere tonnage kan opnå skarpere bøjninger i tykkere materialer.
Utilstrækkelig tonnage fører til ufuldstændige bøjninger eller fjedrende effekt.
c) Værktøjsmateriale og slid
Slidte eller skårne stempel øger risikoen for overfladedefekter.
Hærdede stålværktøjer bevarer præcision over langvarig brug.
3. Bøjningsmetode
Luftbøjning: Bruger en mindre punceringsradius, hvilket resulterer i en naturlig bøjeradius baseret på materialets elasticitet.
Bundgange / prægning: Presser materialet ned i stempel, hvilket skaber en mere præcis radius, men kræver højere tonnage.
Rulbøjning: Bruges til store radiuskurver (f.eks. cylindre).
4. Bøjningsvinkel og fjedrende effekt
Tighter bends (acute vinkler) kræver mindre radier, men kan øge fjedring.
Fjedring skal tages i betragtning ved CNC-programmering.
5. Overfladebehandling & Belægning
Malerede eller belagte plader kan revne, hvis de bøjes for skarpt.
Forbøjningsbehandlinger (f.eks. gløding) kan forbedre formbarheden.
Beregning af minimum bøjeradius
1. Empirisk formel
Den minimale bøjeradius (R_min) kan estimeres som: Rmin=K×T
Hvor:
K = Materialefaktor (0,5 for blødt aluminium, 2 for rustfrit stål).
T = Materialstykkelse.
2. Branchestandarder (eksempel på retningslinjer)
| Materiale | Anbefalet mindste bøjeradius |
| Blød aluminium | 0,5× T |
| Sagelast | 1× T |
| Rustfrit stål | 2× T |
| Kopper | 0,8× T |
Almindelige fejl skyldt forkert bøjeradius
Revner (ydre bøjning): Skyldes overdreven tyndning.
Skridt (indre bøjning): Fra for stor radius i tynde plader.
Springback: Materialet vender svagt tilbage efter bøjning, hvilket påvirker nøjagtigheden.
Overfladeskrab: Skyldes forkert valg af værktøj eller smøring.
Bedste praksisser for optimal valg af bøjeradius
Rådfør dig med materialedatablade for at finde værdier for forlængelse og K-faktor.
Brug korrekt værktøj (korrekt V-stempelbredde, punceringsradius).
Udfør testbøjninger før start af fuld produktion.
Anvend smøring for at reducere gnidning og revner.
Overvej efterbehandling (spændingsløsning, afslibning).
Konklusion
Bøjeradius i plademetal bestemmes af materialeegenskaber, tykkelse, værktøj og bøjemetode. Korrekt valg sikrer strukturel integritet, minimerer fejl og forbedrer producérbarheden. Ved at følge bransgens retningslinjer og udføre testbøjninger kan producenter optimere deres bøjeprocesser for at opnå højkvalitetsresultater.
